KAPITEL X. The Lobster Quadrille
Den forlorne skildpadde sukkede dybt, og trak på bagsiden af en flapper over hans øjne. Han kiggede på Alice, og forsøgte at tale, men for et minut eller to hulken kvalte hans stemme. 'Samme, som hvis han havde en knogle i halsen, "sagde griffen: og det sat til at arbejde rystede ham og stansning ham i ryggen. Omsider den forlorne skildpadde genvundet sin stemme, og med tårerne trillende ned ad kinderne, gik han igen: -
"Du må ikke have levet meget under havet« (»Jeg har ikke," sagde Alice) - "og måske du var aldrig selv introduceret til en hummer-'(Alice begyndte at sige" Jeg har engang smagt-', men kontrolleret selv hastigt, og sagde "Nej, aldrig ')'-så du kan have nogen idé om, hvad en dejlig ting en hummer kvadrille er!"
"Nej, ja," sagde Alice. "Hvad slags dans er det?"
"Hvorfor," sagde griffen, "du først danne i en linje langs havet-shore-'
'To linjer! råbte den forlorne skildpadde. 'Sæler, skildpadder, laks, og så videre; så, når du har ryddet alle de gelé fisk ud af den måde, "
', Der generelt tager nogen tid, "afbrød Gryphon.
'-Du rykke to gange "
»Hver med en hummer som partner! råbte griffen.
"Selvfølgelig," den forlorne skildpadde sagde: »forskud to gange, indstilles til partnerne-'
'-Change hummere, og gå på pension i samme rækkefølge, "fortsatte griffen.
"Så, du ved," den forlorne skildpadde gik videre, "du kaster-'
'The hummere! råbte Gryphon, med en bundet op i luften.
'-Så langt ude på havet, som du kan-'
'Swim efter dem! "skreg griffen.
'Slå en kolbøtte i havet! "råbte den forlorne skildpadde, capering vildt omkring.
"Skift hummere igen!" råbte griffen på toppen af sin stemme.
'Tilbage til jord igen, og det er alle de første tal, "sagde den forlorne skildpadde, pludselig droppe hans stemme; og de to væsener, der havde været hoppe rundt som gale ting hele tiden, sad igen meget sørgeligt og roligt, og så på Alice.
"Det må være en meget smuk dans,« sagde Alice frygtsomt.
'Vil du gerne se lidt af det? "sagde den forlorne skildpadde.
»Meget meget faktisk," sagde Alice.
Kom, lad os prøve det første tal! 'sagde den forlorne skildpadde til griffen. »Vi kan gøre uden hummere, du kender. Hvilket skal synge? "
"Åh, du synger," sagde griffen. »Jeg har glemt ordene."
Så de begyndte højtideligt danse rundt og rundt Alice, nu og da trampede på hendes tæer, når de passerede for tæt på, og vinke deres forpoter at markere tid, mens den forlorne skildpadde sang denne, meget langsomt og desværre -
»» Vil du gå lidt hurtigere? "sagde en hvilling til en snegl.
"Der er en marsvin tæt bag os, og han trampede på min hale.
Se hvor ivrigt de hummere og skildpadder alle forskud!
De venter på rullesten-vil du komme og slutte sig til dans?
Vil du, vil du ikke, vil du, vil du ikke, vil du deltage i dansen?
Vil du, vil du ikke, vil du, vil du ikke, vil du ikke deltage i dansen?
"Du kan virkelig ikke have nogen forestilling hvor dejligt det vil være
Når de tager os op og kaste os, med de hummere, ud til havet! "
Men sneglen svarede "For langt, alt for langt!" og gav et kig skævt-
Sagde han takkede hvilling venligt, men han ville ikke deltage i dansen.
Ville ikke kunne ikke, ville ikke, kunne ikke, ville ikke deltage i dansen.
Ville ikke kunne ikke, ville ikke, kunne ikke, kunne ikke deltage i dansen.
'"Det afgørende er det, hvor langt vi hen?" hans skællet ven svarede.
"Der er en anden shore, du ved, på den anden side.
Jo længere væk fra England jo nærmere er at France-
Derefter drejes ikke bleg, elskede snegl, men kom og vær dansen.
Vil du, vil du ikke, vil du, vil du ikke, vil du deltage i dansen?
Vil du, vil du ikke, vil du, vil du ikke, vil du ikke deltage i danse? "'
'Tak, det er en meget interessant dans at se, "sagde Alice, føler meget glad for, at det var ovre på sidste:'! Og jeg gør det gerne, at nysgerrige sang om hvilling '
"Åh, som den hvilling," sagde den forlorne skildpadde, "de-du set dem, selvfølgelig?
"Ja," sagde Alice, "Jeg har ofte set dem på Dinn-'hun tjekkede selv hastigt.
"Jeg ved ikke, hvor Dinn kan være," sagde den forlorne skildpadde, "men hvis du har set dem så tit, du naturligvis vide, hvad de er."
"Jeg tror så," svarede Alice eftertænksomt. "De har deres haler i munden-og de er alle over krummer.
"Du tager fejl om krummerne," sagde den forlorne skildpadde: "krummer ville alle vaske i havet. Men de har deres haler i munden; og årsagen er, "her den forlorne skildpadde gabte og lukkede øjnene -." Fortæl hende om grunden og alt det der, "sagde han til Gryphon.
"Årsagen er," sagde griffen, "at de ville gå med hummere til dansen. Så de fik smidt ud i havet. Så de skulle falde en lang vej. Så de fik deres haler hurtigt i munden. Så de kunne ikke få dem ud igen. Det er alt. "
"Tak," sagde Alice, "det er meget interessant. Jeg vidste aldrig så meget om en hvilling før. "
"Jeg kan fortælle dig mere end det, hvis du kan lide," sagde griffen. "Ved du, hvorfor det hedder en hvilling?"
"Jeg har aldrig tænkt over det," sagde Alice. "Hvorfor?"
'Det gør støvler og sko.' griffen svarede meget højtideligt.
Alice blev grundigt forvirret. »Er de støvler og sko! gentog hun i en undrende tone.
"Hvorfor, hvad er dine sko færdig med?" sagde griffen. "Jeg mener, hvad gør dem så skinnende?
Alice kiggede ned på dem, og fandt lidt, før hun gav hende svar. "De er færdig med Blacking, tror jeg."
»Støvler og sko under havet 'Gryphon gik videre i en dyb stemme," er færdig med en hvilling. Nu du kender. "
"Og hvad er de lavet af?" Spurgte Alice i en tone af stor nysgerrighed.
'Såler og ål, selvfølgelig, "griffen svarede temmelig utålmodigt:» Enhver rejer kunne have fortalt dig det. "
"Hvis jeg havde været hvilling," sagde Alice, hvis tanker var stadig kører på den sang, 'Jeg ville have sagt til marsvinet, "Keep tilbage, tak: vi vil ikke have dig med os"'
"De blev tvunget til at være sammen med ham," den forlorne skildpadde sagde: ingenlunde fisk ville gå nogen steder uden et marsvin.
'Ville det ikke rigtig? sagde Alice i en tone af stor overraskelse.
"Selvfølgelig ikke," sagde den forlorne skildpadde: 'hvorfor, hvis en fisk kom til mig og fortalte mig, at han skulle rejse, skulle jeg sige "Med hvad marsvin?"'
'Mener du ikke "formål"?' sagde Alice.
"Jeg mener, hvad jeg siger," den forlorne skildpadde svarede i en fornærmet tone. Og Gryphon tilføjet 'Kom, lad os høre nogle af dine eventyr. "
"Jeg kunne fortælle dig min eventyr-begyndelse fra i morges," sagde Alice lidt frygtsomt: ', men det nytter ikke at gå tilbage til i går, fordi jeg var en anden person, så. "
"Forklar alt," sagde den forlorne skildpadde.
"Nej, nej! Eventyr først, "sagde griffen i en utålmodig tone: 'forklaringer tager sådan en forfærdelig tid.
Så Alice begyndte at fortælle dem hendes eventyr fra det tidspunkt, hvor hun første gang så den hvide kanin. Hun var lidt nervøs det bare ved første, de to skabninger kom så tæt på hende, en på hver side, og åbnede deres øjne og munde så meget bred, men hun fik modet, da hun gik. Hendes lyttere var helt stille, indtil hun kom til den del om hende gentage "du er gammel, far William," til Caterpillar, og ordene alle kommer forskellige, og derefter den forlorne skildpadde trak en lang indånding, og sagde: "Det er meget nysgerrig .
"Det handler om så nysgerrige som det kan være," sagde griffen.
"Det hele kom anderledes!" den forlorne skildpadde gentog eftertænksomt. "Jeg vil gerne høre hende prøve og gentage noget nu. Fortæl hende at begynde. "Han så på Gryphon, som om han troede, at det havde en slags myndighed over Alice.
'Stå op og gentage "' TIS røst sluggard," sagde griffen.
"Hvordan de væsner bestiller en om, og lave en gentage lektioner!" tænkte Alice; "Jeg kan lige så godt være i skolen på én gang." Men hun stod op og begyndte at gentage det, men hendes hoved var så fuld af hummer kvadrille, at hun vidste næppe, hvad hun sagde, og ordene kom meget queer ja: -
'' Tis stemme hummer; Jeg hørte ham erklære,
"Du har bagt mig også brun, jeg skal sukker mit hår."
Som en and med sine øjenlåg, så han med næsen
Trimmer sit bælte og hans knapper, og viser sig hans tæer.
[senere udgaver fortsatte som følger
Når sandet er alle tørre, han er bøsse som en lærke,
Og vil tale i hånlige toner af Shark,
Men når tidevandet stiger og hajer er omkring,
Hans stemme har en frygtsom og sitrende lyd.]
'Det er forskellig fra, hvad jeg plejede at sige, da jeg var barn, "sagde griffen.
"Nå, jeg har aldrig hørt det før," sagde den forlorne skildpadde; "men det lyder ualmindeligt vrøvl."
Alice sagde ikke noget; hun havde siddet ned med ansigtet i sine hænder, spørger hvis noget nogensinde ville ske på en naturlig måde igen.
"Jeg vil gerne have det forklaret," sagde den forlorne skildpadde.
"Hun kan ikke forklare det," sagde griffen hastigt. 'Gå videre med det næste vers. "
"Men om hans tæer? den forlorne skildpadde vedholdende. "Hvordan kunne han slå dem ud med næsen, du ved?"
"Det er den første position i dans. 'Alice sagde; men var frygtelig forvirrede af det hele, og længtes efter at skifte emne.
'Gå videre med det næste vers, "Gryphon gentog utålmodigt:" det begynder "jeg forbi hans have."'
Alice turde ikke at adlyde, selvom hun følte sig sikker på, det ville alle komme forkert, og hun gik videre i en skælvende stemme: -
"Jeg gik forbi hans have, og mærket, med det ene øje,
Hvordan Owl og Panther deler et pie-'
[senere udgaver fortsatte som følger
Panther tog pie skorpe, og sovs og kød,
Mens Owl havde skålen som sin andel af godbidden.
Da kagen var alle færdige, uglen, som en velsignelse,
Blev venligt lov til at stikke skeen:
Mens Panther fik kniv og gaffel med en knurre,
Og konkluderede banket-]
"Hvad er brugen af at gentage alt det,» den forlorne skildpadde afbrudt, "hvis du ikke forklare det, som du går på? Det er langt den mest forvirrende ting, jeg nogensinde har hørt! "
"Ja, jeg tror, du må hellere lade være," sagde griffen: og Alice var kun alt for glade for at gøre det.
"Skal vi prøve en anden figur af Lobster kvadrille? Gryphon gik. 'Eller vil du gerne den forlorne skildpadde til at synge en sang for dig? "
"Åh, en sang, skal du, hvis den forlorne skildpadde ville være så venlig," svarede Alice, så ivrigt at Gryphon sagde, i en temmelig fornærmet tone, "Hm! Ingen bogføring af smag! Syng hendes "Turtle Soup", vil du, gamle fyr? "
Den forlorne skildpadde sukkede dybt og begyndte, med en stemme til tider kvalt med hulken, at synge denne: -
'Smuk Soup, så rige og grøn,
Venter i en varm terrin!
Hvem for sådanne lækkerier ville ikke nedlade?
Suppe af aftenen, smukke suppe!
Suppe af aftenen, smukke suppe!
Beau-ootiful Soo-oop!
Beau-ootiful Soo-oop!
Soo-oop af e-e-aften,
Smukke, smukke suppe!
'Smukke suppe! Hvem bekymrer sig for fisk,
Spil, eller enhver anden skål?
Hvem ville ikke give alt andet til to
Pennyworth kun af smukke Soup?
Pennyworth kun af smukke Soup?
Beau-ootiful Soo-oop!
Beau-ootiful Soo-oop!
Soo-oop af e-e-aften,
Smuk, smuk-FUL SOUP!
'Kor igen! "råbte Gryphon, og den forlorne skildpadde var lige begyndt at gentage det, når et skrig af 'Forsøget begyndelse!' blev hørt i det fjerne.
'Kom!' råbte Gryphon, og, under Alice i hånden, det skyndte sig, uden at vente til slutningen af sangen.
"Hvad retssag er det?" Alice stønnede da hun løb; men griffen svarede kun "Kom!" og kørte hurtigere, mens mere og mere svagt kom, transporteres på brise, der fulgte dem, de melankolske ord: -
"Soo-oop af e-e-aften,
Smukke, smukke suppe! "
No hay comentarios:
Publicar un comentario