sábado, 19 de julio de 2014

KAPITEL II. The Pool of Tears

KAPITEL II. The Pool of Tears 


'Curiouser og Curiouser! råbte Alice (hun var så meget overrasket over, at der for det øjeblik, hun helt glemte hvordan man taler godt engelsk); "nu er jeg åbner ud som det største teleskop, der nogensinde var! Farvel, fødder! '(for da hun så ned på sine fødder, de syntes at være næsten ude af syne, blev de få så langt væk). "Åh, mine stakkels små fødder, jeg spekulerer på, hvem vil sætte på dine sko og strømper for dig nu, Dears? Jeg er sikker på jeg skal ikke kunne! Jeg skal være en hel del for langt væk til at besvære mig om dig: du skal styre den bedste måde, du kan,-men jeg må være venlige mod dem, "tænkte Alice," eller måske vil de ikke gå den måde, jeg ønsker at go! Lad mig se: Jeg vil give dem et nyt par støvler hver jul.
Og hun gik på planlægning til sig selv, hvordan hun ville klare det. "De må gå af transportøren," tænkte hun; ', og hvor sjovt det vil synes, at sende gaver til ens egne fødder! Og hvor mærkeligt de retninger vil se!
      Alices højre fod, Esq.
        Tæppet,
          NÆR fender,
            (Med Alice'S LOVE).
Oh dear, hvad vrøvl jeg taler!
Netop da hendes hoved ramte mod taget af hallen: nu i virkeligheden var hun mere end ni meter høj, og hun straks tog den lille gyldne nøgle og skyndte sig ud til havedøren.
Poor Alice! Det var så meget, som hun kunne gøre, liggende på den ene side, at kigge igennem i haven med det ene øje; men at komme igennem var mere håbløs end nogensinde: Hun satte sig ned og begyndte at græde igen.
'Du burde skamme dig, "sagde Alice," en stor pige som dig,' (hun kunne godt sige det), »at gå på gråd på denne måde! Stop dette øjeblik, siger jeg! "Men hun gik på alle de samme, udgyde gallon af tårer, indtil der var en stor pulje alle runde hende, omkring fire inches dyb og nå halvdelen ned hallen.
Efter en tid hørte hun en lille pattering af fødder i det fjerne, og hun hastigt tørrede sine øjne til at se, hvad der var på vej. Det var den hvide kanin returnere, smukt klædt, med et par hvide fløjlshandsker i den ene hånd og en stor fan i den anden: han kom travende sammen i en stor fart, mumlede for sig selv, da han kom, "Oh! Hertuginden, hertuginden! Oh! vil hun ikke være vild, hvis jeg har holdt hende venter! "Alice følte så desperat, at hun var klar til at bede hjælp fra nogen; så, da kanin kom i nærheden af ​​hende, begyndte hun i en lav, frygtsom stemme, 'Hvis du, sir-' The Rabbit startede voldsomt, faldt de hvide fløjlshandsker og fan, og skurried væk i mørket så hårdt som han kunne gå.
Alice tog ventilator og handsker, og da hallen blev meget varmt, hun holdt lufte sig selv al den tid, hun gik på tale: "Kære, kære! Hvordan queer alt er i dag! Og i går gik på lige så sædvanligt. Jeg spekulerer på, om jeg har ændret i aften? Lad mig tænke: var jeg den samme, da jeg stod op i morges? Jeg tror næsten, jeg kan huske følelsen lidt anderledes. Men hvis jeg ikke er den samme, det næste spørgsmål er, hvem i verden er jeg? Ah, det er det store puslespil! Og hun begyndte at tænke over alle børn, hun vidste, at var af samme alder som hende selv, for at se om hun kunne være blevet ændret for nogen af ​​dem.
"Jeg er sikker på jeg ikke er Ada," sagde hun, "for hendes hår går i så lange slangekrøller, og mine ikke går i slangekrøller på alle; og jeg er sikker på, jeg kan ikke være Mabel, for jeg ved alle mulige ting, og hun, oh! hun kender sådan en meget lidt! Udover, hun er hun, og jeg er jeg, og-oh dear, hvordan gådefuldt det hele er! Jeg vil prøve, om jeg kender alle de ting, jeg brugte til at vide. Lad mig se: fire gange fem er tolv, og fire gange seks er tretten, og fire gange syv er-oh dear! Jeg skal aldrig komme til at tyve ved denne hastighed! Men den store tabel ikke betyde: Lad os prøve geografi. London er hovedstaden i Paris, og Paris er hovedstaden i Rom, og Rom-Nej, det er helt forkert, er jeg sikker på! Jeg må have været ændret for Mabel! Jeg vil prøve og sige "Hvordan fortærer den lidet«, og hun krydsede sine hænder på hendes skød som om hun sagde lektioner, og begyndte at gentage det, men hendes stemme lød hæs og mærkelige, og ordene kom ikke den samme, som de plejede at gøre: -
      "Hvordan fortærer den lille krokodille
       Forbedre sin lysende hale,
      Og hæld vandet i Nilen
       På hver gyldne skala!

      'Hvor muntert synes han at grine,
       Hvor pænt sprede sine kløer,
      Og velkommen små fisk i
       Med blidt smilende kæber!
"Jeg er sikker på, de er ikke de rigtige ord," sagde stakkels Alice, og hendes øjne fyldt med tårer igen, da hun gik videre, "Jeg må være Mabel trods alt, og jeg bliver nødt til at gå og leve i denne poky lille hus , og har siden ingen legetøj at lege med, og oh! nogensinde så mange lektioner at lære! Nej, jeg har besluttet mig om det; hvis jeg Mabel, jeg bliver hernede! Det vil være noget at bruge deres sætte deres hoveder ned og sige "Kom op igen, kære!" Jeg må kun se op og sige "Hvem er jeg så fortælle mig, at først, og derefter, hvis jeg kan lide at være denne person, vil jeg komme op:? Hvis ikke, skal jeg bo hernede indtil jeg somebody else" -men, oh dear! "råbte Alice, med en pludselig byge af tårer, "Jeg ønsker de ville sætte deres hoveder ned! Jeg er så meget træt af at være helt alene her! "
Da hun sagde dette, hun så ned på sine hænder, og var overrasket over at se, at hun havde lagt på en af ​​kaninens små hvide fløjlshandsker, mens hun talte. "Hvordan kan jeg have gjort det?" tænkte hun. "Jeg skal være voksende lille igen. 'Hun rejste sig og gik hen til bordet for at måle sig med det, og fandt, at da næsten lige så hun kunne gætte, nu var hun omkring to meter høj, og foregik skrumper hastigt: hun fandt hurtigt ud af, at årsagen til dette var ventilatoren hun holdt, og hun droppede det hurtigt, lige i tide til at undgå krympning helt væk.
"Det var en smal flugt!" sagde Alice, en god aftale skræmt over den pludselige forandring, men meget glad for at finde sig selv stadig eksisterer; "og nu til haven! og hun løb med al hastighed tilbage til den lille dør: men, ak! den lille dør var lukket igen, og den lille gyldne nøgle liggende på glasbordet som før ', og tingene er værre end nogensinde,' tænkte den stakkels barn, "for jeg har aldrig været så lille som dette før, aldrig! Og jeg erklærer det er ærgerligt, at det er! "
Da hun sagde disse ord gled hendes ene fod, og i et andet øjeblik, splash! hun var op til hendes hage i saltvand. Hendes første tanke var, at hun en eller anden måde var faldet i havet ', og i dette tilfælde jeg kan gå tilbage med jernbane, "sagde hun til sig selv. (Alice havde været på havet en gang i sit liv, og var kommet til den generelle konklusion, at uanset hvor du går til den engelske kyst du finde en række bade maskiner i havet, nogle børn grave i sandet med træ spader, så en række af logi huse, og bag dem en jernbanestation.) Men hun gjorde snart ud af, at hun var i pulje af tårer, som hun havde grædt, da hun var ni meter høj.
'Jeg ville ønske jeg ikke havde grædt så meget! "sagde Alice, da hun svømmede omkring, forsøger at finde sin vej ud. "Jeg skal blive straffet for det nu, formoder jeg, ved at drukne i mine egne tårer! Det vil være en underlig ting, for at være sikker! Men alt er queer i dag. "
Netop da hun hørte noget plaske rundt i poolen lidt borte, og hun svømmede tættere på at gøre, hvad det var: ved første hun troede, at det skal være en hvalros eller flodhest, men så huskede hun, hvor lille hun var nu, og hun snart gjort, at det kun var en mus, der var gledet på ligesom hende selv.
'Ville det være til nogen nytte, nu, "tænkte Alice," at tale til denne mus? Alt er så out-of-the-way hernede, at jeg skal tænke meget sandsynligt det kan tale:. Ialfald, er der ingen skade i at prøve 'Så hun begyndte: 'O Mouse, kender du vejen ud af denne pulje? Jeg er meget træt af at svømme om her, O mus! "(Alice tænkte dette må være den rigtige måde at tale til en mus: hun aldrig havde gjort sådan noget før, men hun huskede at have set i sin brors latinske Grammatik, 'En mus-en mus-til en mus-en mus-O mus! ') musen kiggede på hende temmelig nysgerrigt, og forekom hende at blinke med en af ​​sine små øjne, men det sagde ikke noget.
"Måske er det ikke forstår engelsk," tænkte Alice; "Jeg tør sige, det er en fransk mus, kom over med Vilhelm Erobreren. (For med al sin viden om historie, Alice havde ikke meget klar forestilling hvor længe siden der var sket noget.) Så hun begyndte igen: "Ou est ma chatte? som var den første sætning i hendes franske lektion-bog. Musen gav et pludseligt spring ud af vandet, og syntes at sitre overalt med forskrækkelse. "Åh, undskyld!" råbte Alice hastigt, bange for, at hun havde ondt den stakkels dyrs følelser. "Jeg glemte helt, du ikke kan lide katte.
"Ikke lide katte! råbte musen, i en skinger, lidenskabelig stemme. 'Vil du katte, hvis du var mig? "
"Nå, måske ikke," sagde Alice i en beroligende tone: "vær ikke vred over det. Og alligevel har jeg ønske jeg kunne vise dig vores kat Dina: Jeg tror du ville tage en fancy til katte, hvis du kun kunne se hende. Hun er sådan en kær stille ting, 'Alice gik, halvt til sig selv, da hun svømmede dovent rundt i poolen, "og hun sidder spinder så pænt ved ilden, slikker sine poter og vaske hendes ansigt, og hun er sådan en dejlig blød ting til sygeplejerske-og hun er sådan en kapital en til at fange mus-åh, undskyld! "råbte Alice igen, for denne gang blev musen strittende over det hele, og hun følte sig sikker på det skal være virkelig fornærmet. "Vi vil ikke tale om hende mere, hvis du hellere vil ikke."
"Vi faktisk!" råbte musen, der rystede ned til enden af ​​sin hale. "Som om jeg ville tale om sådan et emne! Vores familie har altid hadet katte: grimme, lav, vulgære ting! Lad mig ikke høre navnet igen! "
"Jeg vil ikke faktisk!" sagde Alice, i en stor travlt med at skifte emne for samtalen. 'Er du-er du glad-of-hunde? Musen svarede ikke, så Alice gik ivrigt: "Der er sådan en dejlig lille hund i nærheden af ​​vores hus, jeg vil gerne vise dig! En lille lys-eyed terrier, du ved, med åh, så lang krøllet brunt hår! Og det vil hente ting, når du smider dem, og det vil sidde op og tigge om sin middag, og alle mulige ting, jeg kan ikke huske halvdelen af ​​dem, og det tilhører en landmand, du kender, og han siger, det er så nyttigt, er det værd hundrede pounds! Han siger, at det dræber alle rotterne og-oh dear! "råbte Alice i en sorgfuld tone, 'Jeg er bange for jeg har fornærmet det igen! "For mus svømmede væk fra hende så hårdt, som det kunne gå, og gøre en ganske postyr i puljen, som det gik.
Så hun kaldte sagte efter det, "kære mus! Må komme tilbage igen, og vi vil ikke tale om hunde eller katte enten hvis du ikke kan lide dem! Når musen hørte dette, vendte og svømmede langsomt tilbage til hende: dens ansigt var helt bleg (med lidenskab, tænkte Alice), og det sagde i en lav skælvende stemme, "Lad os komme til kysten, og så er jeg ll fortælle dig min historie, og du vil forstå, hvorfor det er jeg hader katte og hunde. "
Det var på høje tid at gå til puljen fik helt overfyldt med fugle og dyr, der var faldet ind i det: Der var en Duck og en Dodo, en Lory og en Eaglet, og flere andre nysgerrige væsener. Alice førte an, og hele partiet svømmede til kysten.

No hay comentarios:

Publicar un comentario