KAPITEL IV. The Rabbit Sender i en lille lovforslag

KAPITEL IV. The Rabbit Sender i en lille lovforslag 

Det var den hvide kanin, trav langsomt tilbage igen, og ser ængsteligt om, som det gik, som hvis det havde mistet noget; og hun hørte det mumlede for sig selv 'The Duchess! The Duchess! Åh min kære poter! Åh min pels og knurhår! Hun får mig henrettet, så sikker som fritter fritter! Hvor kan jeg få droppet dem, mon? "Alice gættede på et øjeblik, at det var på udkig efter ventilatoren og par hvide fløjlshandsker, og hun meget godmodig begyndte jagt om for dem, men de var ingen steder ses-alt syntes at have ændret sig siden hendes svømmetur i pool, og den store sal, med glas bord og den lille dør, var forsvundet helt.
Meget snart kaninen bemærket Alice, da hun gik på jagt om, og kaldte på hende i en vred tone, "Hvorfor, Mary Ann, hvad laver du her? Kør hjem dette øjeblik, og hent mig et par handsker og en fan! Hurtigt, nu! 'Og Alice var så meget forskrækket, at hun løb ud på en gang i den retning, det pegede på, uden at forsøge at forklare den fejl det havde gjort.
"Han tog mig til hans tjenestepige," sagde hun til sig selv, da hun løb. "Hvor overrasket over at han vil være, når han finder ud af, hvem jeg er! Men jeg må hellere tage ham hans fan og handsker det vil sige, hvis jeg kan finde dem. "Som hun sagde dette, kom hun på en pæn lille hus, på døren, som var en lys messingplade med navnet 'W. Kanin 'indgraveret på den. Hun gik ind uden at banke, og skyndte sig ovenpå, i stor frygt for, at hun skulle møde den virkelige Mary Ann, og vendes ud af huset, før hun havde fundet ventilatoren og handsker.
'Hvor queer ser det ud, "sagde Alice til sig selv," for at gå beskeder for en kanin! Jeg formoder Dinah'll sende mig på beskeder næste! "Og hun begyndte fancying den slags ting, der ville ske: '"Miss Alice Kom her direkte, og blive klar til din tur!" "Kommer i et minut, sygeplejerske! Men jeg har fået at se, at musen ikke komme ud." Kun jeg tror ikke, 'Alice gik på, "at de ville lade Dinah stoppe i huset, hvis det begyndte at bestille folk om sådan!"
På dette tidspunkt havde hun fundet sin vej ind i en pæn lille værelse med en tabel i vinduet, og på det (som hun havde håbet) en ventilator og to eller tre par bittesmå hvide fløjlshandsker: hun tog op ventilator og et par af handskerne, og skulle lige til at forlade lokalet, da hendes øjne faldt på en lille flaske, der stod i nærheden af ​​spejlet. Der var ingen etiket denne gang med ordene "Drink Me ', men ikke desto mindre hun uncorked det og sætte det til hendes læber. "Jeg ved noget interessant er sikker på at ske," sagde hun til sig selv, "når jeg spiser eller drikker noget; så jeg vil bare se, hvad denne flaske gør. Jeg håber, det vil gøre mig vokse sig store igen, for egentlig er jeg ret træt af at være sådan en lille bitte ting! "
Det gjorde den faktisk, og meget hurtigere, end hun havde forventet: før hun havde drukket halvdelen af ​​flasken, fandt hun sit hoved trykker mod loftet, og havde nedlade at redde hendes hals fra at blive brudt. Hun hastigt lagde flasken, siger til sig selv "Det er helt nok, jeg håber, jeg ikke vokse mere, som det er, kan jeg ikke komme ud ad døren, jeg ønsker jeg ikke havde drukket helt så meget ! "
Ak! det var for sent at ønske det! Hun gik på vækst, og voksende, og meget snart skulle knæle ned på gulvet: i et minut var der ikke engang plads til dette, og hun forsøgte effekten af ​​liggende med den ene albue mod døren, og den anden arm krøllet runde hendes hoved. Stadig fortsatte hun vokser, og, som en sidste ressource, satte hun den ene arm ud af vinduet, og den ene fod op i skorstenen, og sagde til sig selv: "Nu kan jeg ikke gøre mere, uanset hvad der sker. Hvad skal der blive af mig? "
Heldigvis for Alice, havde lidt magi flaske nu haft sin fulde effekt, og hun voksede ikke større: stadig det var meget ubehageligt, og da der syntes at være nogen form for chance for hende nogensinde at komme ud af rummet igen, ikke så mærkeligt, hun følte ulykkelig.
"Det var meget pleasanter hjemme, 'tænkte stakkels Alice," når man var ikke altid voksende større og mindre, og bliver bestilt over af mus og kaniner. Jeg ønsker næsten, jeg havde ikke gået ned at kanin-hul og alligevel-og dog, det er temmelig nysgerrig, du ved, den slags liv! Jeg spørger, hvad der kan være sket med mig! Når jeg plejede at læse eventyr, jeg troede den slags ting aldrig sket, og nu er jeg her i midten af ​​en! Der burde være en bog skrevet om mig, at der burde! Og når jeg bliver stor, vil jeg skrive et-men jeg er vokset op nu, "tilføjede hun i en sorgfuld tone; »mindst er der ingen plads til at vokse op mere HER.
"Men så," tænkte Alice, "skal jeg aldrig få nogen ældre end jeg er nu? Det bliver en trøst, en måde-aldrig at være en gammel kvinde-men dengang altid at have lektioner at lære! Åh, jeg vil ikke lide det! "
"Åh, du tåbelige Alice!" svarede hun sig selv. "Hvordan kan du lære her? Hvorfor, er der næppe plads til dig, og ingen plads overhovedet for enhver lektion-bøger!
Og så gik hun videre, tager først den ene side og så den anden, og gøre en hel samtale på det helt; men efter et par minutter, hun hørte en stemme udenfor, og holdt op med at lytte.
'Mary Ann! Mary Ann! sagde stemmen. "Hent mig mine handsker dette øjeblik!" Så kom en lille pattering af fødder på trappen. Alice vidste, det var den kanin, der kommer til at lede efter hende, og hun skælvede, indtil hun rystede huset, helt at glemme, at hun nu var omkring tusind gange så stor som den kanin, og havde ingen grund til at være bange for det.
For øjeblikket er den kanin kom op til døren, og forsøgte at åbne den; men, da døren blev åbnet indad, og Alices albue blev presset hårdt mod det, at forsøg vist sig at være en fiasko. Alice hørt det sige til sig selv "Så vil jeg gå rundt og komme ind ad vinduet."
"At du ikke vil" tænkte Alice, og, efter at have ventet indtil hun bildte hun hørte kanin lige under vinduet, hun pludselig spredt ud hendes hånd, og gjorde et ryk i luften. Hun fik ikke fat i noget, men hun hørte en lille skrig og et fald, og et brag af glasskår, hvorfra hun konkluderede, at det var bare muligt, det var faldet i en agurk-frame, eller noget af den slags.
Derefter kom en vred stemme-the Rabbit's-'Pat! Pat! Hvor er du? "Og så en stemme, hun aldrig havde hørt før, "Sure så er jeg her! Grave for æbler, yer ære! "
"Digging for æbler, ja! 'sagde Kanin vredt. 'Her! Kom og hjælp mig ud af det! "(Lyden af ​​mere knust glas.)
"Nu fortælle mig, Pat, hvad er det i vinduet?
"Sure, det er en arm, yer ære!" (Han udtalte det arrum. ')
"En arm, du gås! Hvem har set en, størrelse? Hvorfor, det fylder hele vinduet! "
"Sure, gør det, yer ære: men det er en arm for alt det der."
"Nå, er det fik ingen virksomhed der ialfald: gå og tage det væk '
Der var en lang tavshed efter dette, og Alice kunne kun høre hvisken nu og da; såsom "Sure, kan jeg ikke lide det, yer ære, overhovedet, overhovedet! "Gør som jeg siger dig, du kujon!" og til sidst hun spredt ud sin hånd igen, og lavede en anden snatch i luften. Denne gang var der to små skrig, og flere lyde af glasskår. "Hvad en række agurk-rammer der skal være!" tænkte Alice. "Jeg spekulerer på, hvad de vil gøre næste! Som for at trække mig ud af vinduet, jeg kun ønsker de kunne! Jeg er sikker på, jeg ikke ønsker at bo i her længere! "
Hun ventede i nogen tid uden at høre noget mere: omsider kom en rumlende små vejrmøller, og lyden af ​​en god mange stemmer alle taler sammen: hun lavet ordene: »Hvor er den anden stige? Hvorfor havde jeg ikke at bringe men én; Bills fik den anden-regningen! hente det her, knægt!-Her, sætte 'em up på dette hjørne-Nej, binde dem sammen første de ikke nå halvt højt nok endnu-Oh! de vil gøre godt nok; ikke være særligt-Her, Bill! fat i denne reb-Vil tag bjørn?-Mind at løs skifer-Oh, det kommer ned! Heads nedenfor! '(et brag) -?-It "Nu, som gjorde det var Bill, jeg har lyst til-Hvem er at gå ned gennem skorstenen-Nay?, skal jeg ikke! Du gør det!-Det vil jeg ikke, da!-Bills til at gå ned her, Bill! den herre siger du til at gå ned gennem skorstenen!
"Oh! Så Bills fik at komme ned gennem skorstenen, har han? "sagde Alice til sig selv. 'Shy, synes de at sætte alt på Bill! Jeg ville ikke være i Bills sted for en god handel: denne pejs er smal, at være sikker; men jeg tror, ​​jeg kan sparke lidt! "
Hun trak hendes fod så langt ned i skorstenen, som hun kunne, og ventede indtil hun hørte et lille dyr (hun ikke kunne gætte, hvad slags det var) skrabe og scrambling om i skorstenen tæt over hende: så og sagde til sig selv 'det er Bill, "gav hun en skarp spark, og ventede på at se, hvad der ville ske næste.
Den første ting, hun hørte, var en generel kor af 'Der går Bill! "så Rabbit stemme sammen-'fange ham, du ved hækken! derefter stilhed, og derefter en anden forvirring af stemmer-'hold op hans hoved-Brandy nu-ikke kvæle ham-Hvordan var det, gammel fyr? Hvad er der sket med dig? Fortæl os alle om det! "
Sidst kom lidt svag, pibende stemme, ('Det er Bill, "tænkte Alice,)" Nå, jeg knapt kender-ikke mere, tak I; Jeg er bedre nu, men jeg er en aftale for forvirret til at fortælle dig, alt hvad jeg ved er, kommer noget på mig som en Jack-in-the-box, og op jeg går som en sky-raket!
'Så du gjorde, gammel fyr! "sagde de andre.
"Vi skal brænde huset ned!" sagde Kanin stemme; og Alice råbte så højt hun kunne, 'Hvis du gør. Jeg vil sætte Dinah på dig! "
Der var en død tavshed øjeblikkeligt, og tænkte Alice, "Jeg spekulerer på, hvad de vil gøre næste! Hvis de havde nogen mening, ville de tage taget af. "Efter et minut eller to, de begyndte at bevæge sig omkring igen, og Alice hørte kaninen sige, 'En barrowful vil gøre, til at begynde med. "
'En barrowful af hvad? "tænkte Alice; men hun havde ikke lang tid til at tvivle, for det næste øjeblik en byge af små småsten kom raslende ind ad vinduet, og nogle af dem ramte hende i ansigtet. "Jeg vil sætte en stopper for dette," sagde hun til sig selv, og råbte: "Du må hellere ikke gøre det igen!" der udarbejdet en anden døde stilhed.
Alice bemærket med nogen overraskelse, småsten alle drejede i små kager, som de lå på gulvet, og en lys idé kom ind i hendes hoved. "Hvis jeg spiser en af ​​disse kager," tænkte hun, "det er sikker på at gøre nogle ændringer i min størrelse; og da det ikke kan muligvis gøre mig større, skal det gøre mig mindre, tror jeg. "
Så hun slugte en af ​​de kager, og var glad for at finde, at hun begyndte at skrumpe direkte. Så snart hun var lille nok til at komme gennem døren, hun løb ud af huset, og fundet en hel skare af små dyr og fugle, der venter udenfor. Den stakkels lille firben, Bill, var i midten, bliver holdt op af to marsvin, der var giver det noget ud af en flaske. De har alle gjort et kapløb på Alice det øjeblik hun optrådte; men hun stak så hårdt, som hun kunne, og snart befandt sig sikkert i en tyk træ.
»Den første ting, jeg har at gøre," sagde Alice til sig selv, da hun vandrede rundt i skoven, "er at vokse til min rigtige størrelse igen; og den anden ting er at finde min vej ind i den dejlige have. Jeg tror, ​​der vil være den bedste plan.
Det lød en fremragende plan, ingen tvivl om, og meget pænt og enkelt indrettet; det eneste problem var, at hun ikke havde den mindste idé om, hvordan at sætte om det; og mens hun kiggede over spændt mellem træerne, en lille skarp bark lige over hendes hoved gjorde hende til at se op i en stor fart.
En enorm hvalp ledte ned på hende med store runde øjne, og svagt strække ud en pote, forsøger at røre ved hende. 'Lille stakkel! "sagde Alice, i en lokke tone, og hun prøvede hårdt at fløjte for det; men hun var frygtelig bange hele tiden ved tanken om at det kunne være sulten, i hvilket tilfælde det vil være meget tilbøjelige til at spise hende op på trods af alle hendes lokke.
Næppe at vide, hvad hun gjorde, hun tog en lille smule pind, og holdt det ud til hvalpen; hvorefter hvalpen sprang i luften fra alle sine fødder på en gang, med et hyl af glæde, og styrtede på stokken, og gjort tro til at bekymre sig det; så Alice udtværet bag en stor tidsel, for at holde sig fra at blive kørt over; og det øjeblik, hun dukkede op på den anden side, hvalpen lavet en anden rush på stokken, og tumlede pladask sin travlt med at få fat i det; så Alice, tænker det var meget som at have en omgang leg med en kurv-hest, og forventer hvert øjeblik at blive trampet under fode, løb rundt tidsel igen; så hvalpen begyndte en række korte afgifter på pind, der kører en meget lille vej fremad hver gang og en lang vej tilbage, og gøede hæst alt imens, indtil omsider det satte en god måde fra, pustende, med tungen hængende ud af munden, og dens store øjne halvt lukkede.
Dette syntes at Alice en god mulighed for at gøre hendes flugt; så hun straks afsted, og løb indtil hun var helt træt og forpustet, og indtil hvalpens bark lød ganske svag i det fjerne.
"Og alligevel, hvad en kær lille hvalp det var!" sagde Alice, da hun lænede sig mod et Ranunkel at hvile sig, og viftede sig med et af bladene: "Jeg ville gerne have undervisning det tricks meget, hvis-hvis jeg kun havde været den rigtige størrelse til at gøre det! Oh dear! Jeg ville næsten glemt, at jeg har fået til at vokse op igen! Lad mig se, hvordan er det at blive forvaltet? Jeg formoder, at jeg burde spise eller drikke noget eller andet; men det store spørgsmål er, hvad? '
Det store spørgsmål var bestemt, hvad? Alice så alle runde hende blomster og græsstrå, men hun kunne ikke se noget, der lignede det rigtige at spise eller drikke under de givne omstændigheder. Der var en stor svamp vokser i nærheden af ​​hende, om samme højde som hende selv; og da hun havde set under den, og på begge sider af det, og bag det, gik det op for hende, at hun lige så godt kunne se ud og se, hvad der var på toppen af ​​det.
Hun strakte sig op på tåspidserne og kiggede over kanten af ​​svampen, og hendes øjne straks mødte dem i en stor larve, der sad på toppen med sine korslagte arme, stille og roligt ryge en lang vandpibe, og tager ikke den mindste varsel af hende eller af noget andet.