KAPITEL I. Down the Rabbit-Hole
Så hun overvejede i hendes eget sind (så godt hun kunne, for varm dag gjorde hende til at føle meget søvnig og dum), også fornøjelsen af at gøre en daisy-chain ville være værd at ulejlighed at få op og plukke tusindfryd, da pludselig en hvid kanin med pink øjne løb tæt ved hende.
Der var ikke noget så meget bemærkelsesværdigt i det; heller ikke Alice synes, det så meget ud af den måde at høre kaninen sige til sig selv, "Oh dear! Oh dear! Jeg skal være sent! "(når hun tænkte over det bagefter, det gik op for hende, at hun burde have undret sig over dette, men på det tidspunkt, det hele virkede helt naturligt); men når kanin faktisk tog en SE UD AF SIN VEST-POCKET, og så på det, og derefter skyndte sig videre, Alice begyndte at hendes fødder, for det blinkede over hendes sind, at hun aldrig før havde set en kanin med enten en vest-lomme, eller en vagt til at tage ud af det, og brændende med nysgerrighed, hun løb over marken efter det, og heldigvis var lige i tide til at se det pop ned en stor kanin-hul under hækken.
I et andet øjeblik ned gik Alice efter den, aldrig en gang overvejer, hvordan i verden, hun var til at komme ud igen.
Kaninen-hullers gik lige på som en tunnel for nogle måde, og derefter dyppet pludselig ned, så pludseligt, at Alice ikke har haft et øjeblik til at tænke på at stoppe sig selv, før hun fandt sig selv falder ned en meget dyb brønd.
Enten brønden var meget dyb, eller hun faldt meget langsomt, for hun havde masser af tid, da hun gik ned til at se om hende og at spekulere på, hvad der skulle ske næste. Først forsøgte hun at kigge ned og gøre, hvad hun kom til, men det var for mørkt til at se noget; Så kiggede hun på siderne af brønden, og bemærkede, at de var fyldt med skabe og bog-hylder; her og der så hun kort og billeder hang på pinde. Hun tog ned en krukke fra en af hylderne, da hun passerede; Det var mærket 'appelsinmarmelade', men til hendes store skuffelse det var tom, hun kunne ikke lide at tabe krukken af frygt for at dræbe nogen, så formået at sætte det ind i et af skabene, da hun faldt forbi den.
"Nå!" tænkte Alice til sig selv, "efter sådan et fald som dette, skal jeg tænk ikke på tumbling ned ad trappen! Hvor modig de vil alle tænke mig derhjemme! Hvorfor skulle jeg ikke sige noget om det, selv om jeg faldt ned fra toppen af huset! "(Hvilket var meget sandsynligt sandt.)
Ned, ned, ned. Ville faldet ALDRIG komme til en ende! "Jeg spekulerer på, hvor mange miles jeg har faldet på dette tidspunkt? sagde hun højt. "Jeg må være at få et eller andet sted nær centrum af jorden. Lad mig se: det ville være 4000 miles ned, tror jeg-"(for, ser du, Alice havde lært flere ting af denne art i hendes lektioner i skolestuen, og selvom dette ikke var en meget god mulighed for at vise hende viden, da der var ingen til at lytte til hende, stadig var det god praksis at sige det over) '-ja, det er den rigtige afstand, men så jeg spekulerer på, hvad Latitude eller længdegrad i got? "(Alice havde ingen idé om, hvad Latitude var, eller længdegrad enten, men troede, at de var pæne store ord at sige.)
I øjeblikket er hun begyndte igen. "Jeg spekulerer på, om jeg skal falde lige gennem jorden! Hvor sjovt det vil synes at komme ud blandt de mennesker, der går med hovederne nedad! De antipatier, tror jeg-"(hun var temmelig glad for der var ingen lytter, denne gang, da det ikke lyder på alle de rigtige ord) '-men jeg bliver nødt til at spørge dem, hvad navnet på landet er, du kender. Please, Frue, er dette New Zealand eller Australien? (og hun forsøgte at neje, da hun talte-fancy CURTSEYING som du falder gennem luften! Tror du at du kunne administrere det?) "Og hvad en uvidende lille pige, hun vil synes mig for at spørge! Nej, det vil aldrig gøre at spørge:. Jeg måske skal se det skrevet op et eller andet sted '
Ned, ned, ned. Der var intet andet at gøre, så Alice begyndte snart at tale igen. 'Dinah'll savne mig meget i nat, skal jeg tænke! "(Dinah var katten.) "Jeg håber, de vil huske hendes tallerken mælk på te-tid. Dinah min kære! Jeg ville ønske, du var hernede med mig! Der er ingen mus i luften, er jeg bange for, men du kan fange et bat, og det er meget ligesom en mus, du kender. Men gør katte spiser flagermus, mon? "Og her Alice begyndte at få lidt søvnig, og gik på at sige til sig selv, i en drømmende slags måde, 'Må katte spiser flagermus? Må katte spiser flagermus? "og nogle gange, 'Vil flagermus spiser katte? efter, ser du, da hun ikke kunne svare enten spørgsmål, det ikke gjorde meget uanset hvilken vej hun udtrykte det. Hun følte, at hun var døse hen, og var lige begyndt at drømme om, at hun gik hånd i hånd med Dinah, og sagde til hende meget alvorligt, "Nu, Dinah, fortæl mig sandheden: har du nogensinde spise et bat? da pludselig, dunk! dunk! ned hun kom på en bunke pinde og tørre blade, og faldet var forbi.
Alice ikke var en smule ondt, og hun sprang op på hendes fødder et øjeblik, hun kiggede op, men det var alle mørke ovenover; før hende var en anden lang passage, og den hvide kanin stadig var i syne, skyndte ned det. Der var ikke et øjeblik at være tabt: væk gik Alice som vinden, og var lige i tide til at høre det sige, da det viste et hjørne, "Oh My ører og knurhår, hvor sent det bliver! Hun var tæt bag det, da hun drejede om hjørnet, men den kanin var ikke længere at blive set: hun befandt sig i en lang, lav hal, som blev tændt op af en række lamper hængende fra taget.
Der var døre alle runde i hallen, men de blev alle låst; og da Alice havde været hele vejen ned den ene side og op den anden, forsøger hver dør, hun gik desværre ned i midten, gad vide hvordan hun var nogensinde at komme ud igen.
Pludselig kom hun på en lille trebenet bord, alle lavet af massivt glas; der var ikke noget på det, undtagen en lille gylden nøgle, og Alices første tanke var, at det kunne tilhøre en af dørene til hallen; men, ak! enten låsene var for stor, eller nøglen var for lille, men i hvert fald er det ikke ville åbne nogen af dem. Men på den anden gang, kom hun på et lavt gardin hun ikke havde lagt mærke til før, og bag det var en lille dør omkring femten inches høj: hun prøvede den lille gyldne nøgle i låsen, og til hendes store glæde det er monteret!
Alice åbnede døren og fandt, at det førte til en lille passage, ikke meget større end en rotte-hul: Hun knælede ned og kiggede langs passage ind den dejligste have, du nogensinde har set. Hvordan hun længtes efter at komme ud af denne mørke hal, og vandre om blandt disse senge af lyse blomster og disse seje springvand, men hun kunne ikke engang få hovedet gennem døråbningen; ', og selv om mit hoved ville gå igennem,' tænkte stakkels Alice, "det ville være af meget lidt brug uden mine skuldre. Åh, hvor jeg ville ønske jeg kunne lukke op som en teleskop! Jeg tror, jeg kunne, hvis jeg vidste kun hvordan man kan begynde. "For, ser du, så mange out-of-the-måde, tingene var sket siden sidst, at Alice var begyndt at tro, at meget få ting faktisk var virkelig umuligt.
Der syntes at være ingen brug i vente med den lille dør, så hun gik tilbage til bordet, halvt håbede hun kunne finde en anden tast på det, eller i hvert fald en bog med regler for at lukke folk op som teleskoper: denne gang fandt hun en lille flaske på det, ('som helt sikkert ikke var her før, "sagde Alice,), og rundt om flaskehalsen var en papir etiket, med ordene" Drink Me' smukt trykt på det med store bogstaver.
Det var alt sammen meget godt at sige "Drik mig ', men den kloge lille Alice var ikke til at gøre det i en fart. "Nej, jeg vil først se," sagde hun, "og se, om det er mærket" gift "eller ikke '; for hun havde læst flere fine små historier om børn, der havde fået brændt og spist op af vilde dyr og andre ubehagelige ting, alle, fordi de ikke ville huske de enkle regler deres venner havde lært dem: såsom, at en ildrager vil brænde dig, hvis du holder den for længe; og at hvis du skærer fingeren dybt med en kniv, er det normalt bløder; og hun havde aldrig glemmes, at hvis du drikker meget fra en flaske mærket "gift," det er næsten sikker på at være uenig med dig, før eller senere.
Imidlertid blev denne flaske ikke er mærket 'gift', så Alice vovede at smage det, og finde det meget rart, (det havde faktisk en slags blandet smag af kirsebær-tærte, creme, fyr-æble, stegt kalkun, karamel og varm buttered toast,) hun meget snart afsluttede.
*******
******
*******
"Hvad en nysgerrig følelse!" sagde Alice; "Jeg skal lukke op som et teleskop.
Og så var det faktisk: hun var nu kun ti inches høj, og hendes ansigt lyste op ved tanken om at hun nu var den rigtige størrelse til at gå gennem den lille dør ind i den dejlige have. Først hun dog ventede et par minutter for at se, om hun skulle til at skrumpe yderligere: hun følte en smule nervøs over dette; "for det kan ende, du ved," sagde Alice til sig selv, "i min går helt ud, som et lys. Jeg spekulerer på, hvad jeg skulle være ligesom da? "Og hun forsøgte at fancy hvad flammen af et stearinlys er ligesom, når lys er blæst ud, for hun kunne ikke huske nogensinde at have set sådan en ting.
Efter et stykke tid, at finde, at der ikke skete mere, besluttede hun at gå ind i haven på en gang; men, ak for stakkels Alice! da hun kom til døren, fandt hun, at hun havde glemt den lille gyldne nøgle, og da hun gik tilbage til bordet for det, fandt hun, at hun ikke kunne muligvis nå det: hun kunne se det helt tydeligt gennem glasset, og hun forsøgte sit bedste for at kravle op et af benene på bordet, men det var for glat; og da hun var træt selv ud med at forsøge, den stakkels lille ting satte sig ned og græd.
Kom, der er ingen brug for at græde sådan! "sagde Alice til sig selv, i stedet kraftigt; "Jeg råder dig til at forlade off dette minut! Hun generelt gav sig meget gode råd, (selvom hun meget sjældent fulgte det), og nogle gange hun skældte sig selv så hårdt for at bringe tårer i øjnene; og når hun huskede forsøger at bokse sine egne ører for at have snydt sig selv i et spil kroket hun spillede mod sig selv, for det nysgerrige barn var meget glad for at foregive at være to personer. "Men det nytter ikke nu," tænkte stakkels Alice, "at foregive at være to personer! Hvorfor, er der næppe nok af mig tilbage til at gøre en respektabel person! "
Snart hendes øjne faldt på en lille glaskasse, der lå under bordet, hun åbnede den, og fandt i det en meget lille kage, som ordene »EAT ME 'var smukt markeret i ribs. "Nå, jeg vil spise det," sagde Alice, "og hvis det gør mig vokse sig større, kan jeg nå nøglen; og hvis det gør mig vokse mindre, kan jeg krybe under døren; så enten måde, jeg vil komme ind i haven, og jeg er ligeglad med, der sker! "
Hun spiste en lille smule, og sagde ivrigt til sig selv, "Hvilken vej? Hvilken vej ', holdt hendes hånd på toppen af hendes hoved til at føle, hvilken vej det var voksende, og hun var temmelig overrasket over at opdage, at hun forblev den samme størrelse:? At være sikker, er der normalt sker, når man spiser kage, men Alice havde fået så meget ind i den måde forventer intet, men out-of-the-way ting til at ske, at det syntes ganske kedelig og dum for livet til at gå videre i den almindelige måde.
Så hun sat til arbejde, og meget snart færdig fra kagen.
No hay comentarios:
Publicar un comentario